Schengen Informationssystemet, tale i Parlamentet, november 2003

Denne betænkning og denne debat i Parlamentet er politisk set aldeles betydningsløs. Det drejer sig om en uforbindende henstilling på et område, der falder uden for Parlamentets kompetence.

Men denne mangel på real betydning udgør en bemærkelsesværdig kontrast til det underliggende temas vigtighed.

Temaet er skræmmende vigtigt.

Det drejer sig om intet mindre end nationale, overnationale og internationale politimyndigheders ukontrollerede brug af de informationer og overvågningssystemer, der ligger i den såkaldte anden generation af Schengen- informationssystemet, som kaldes SIS II.

Jeg kan sige, at George Orwells skrækvisioner om Big Brother blegner i sammenligning med den virkelighed.

Systemerne er i vidt omfang hemmelige. I særdeleshed for de implicerede. Brugen af de indsamlede oplysninger udvides hele tiden, officielt og uofficielt.

Demokratisk, parlamentarisk og judiciel kontrol findes ikke i virkelighedens verden. Det oprindelige rationale bag Schengen-informationssystemet, det såkaldte SIS I, nemlig sikringen af grænsekontrollen, hverken mere eller mindre, er for længst afløst af en ambition om at indsamle politioplysninger i bred forstand. Flere og flere oplysninger til flere og flere formål, Schengen-systemet, SIS, og Sirene for den sags skyld er uden for rettens og kontrollens domæne. Jeg kender ikke kollega Coelhos baggrund og bevæggrunde. Jeg har ingen anledning til at betvivle hans bekymringer. Hvad jeg anfægter, er realismen og produktiviteten i forslagene.

Jeg er mere enig med mindretalsudtalelsens *) præmisser, der blot efter min mening endnu stærkere burde have fremhævet, at der ikke blot er tale om fare for misbrug og retlige tomrum. Misbrug af retsløshed er en næsten uundgåelig følge af de politistatselementer, som allerede foreligger og er vedtaget.

*) MINDRETALSUDTALELSE, jf. forretningsordenens artikel 161, stk. 3, af Marco Cappato og Maurizio Turco

Vi har stemt imod Coelho-betænkningen om SIS II, da det er vor opfattelse, at de drøftede ændringer af SIS vil få alvorlige og foruroligende konsekvenser for EU-borgernes grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred og skabe fare for misbrug og retlige tomrum. Fra at være en kompenserende foranstaltning med tilknytning til borgernes frie bevægelighed vil SIS blive omdannet til et værktøj for politisamarbejde, i forbindelse med hvilket der især vil blive fastlagt nye bestemmelser om funktioner, brugere, forbindelser med tredjelande og andre organer og synergi med VIS. Desuden vil denne udvikling komme til at finde sted, uden at der under tredje søjle er vedtaget fælles regler om beskyttelse af personoplysninger, som i det mindste burde give en fælles tilsynsmyndighed reelle overvågningsbeføjelser , og som også burde sikre borgerne ret til at klage til en sådan myndighed eller til nationale og europæiske retlige myndigheder. Vi kan acceptere en teknisk opdatering af SIS med henblik på udvidelsen, men vi kan ikke acceptere, at den foreslåede udvikling af SIS bringer borgernes rettigheder i fare.