Bombe under overenskomster

Af Ole Krarup (MEP) og Søren Søndergaard (MF) - begge var kandidater til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU 
Indlægget blev bragt i juni 2004 på 3Fs (SIDs) hjemmeside


EU-kommissionens seneste udspil - henstillingen om afskaffelse af efterlønnen og direktivet om tjenesteydelser - kan dårligt forstås på anden måde. 

EU-kommissionens krav om afskaffelse af efterlønnen, taler for sig selv. I henstillingen til Danmark hedder det utvetydigt, at regeringen skal "fjerne de tilbageværende tilskyndelser til tidlig tilbagetrækning især efterlønsordningen". 

Bombe under overenskomst
Det kommende direktiv om tjenesteydelser i det indre marked, er mindst lige så alvorligt. Direktivforslaget vil være en bombe under vores overenskomstsystem. 

Det nugældende lovgivning er slem nok. Den bygger på EU's udstationeringsdirektiv fra 1996. Loven betyder bl.a., at den udenlandske arbejdsgiver ikke er bundet af danske overenskomster. I praksis er der mange eksempler på, at udstationerede arbejdere underbetales. 

Muligheder forsvinder
Mulighederne for at fagbevægelsen kan kræve overenskomstdækning og sikre overholdelse af de gældende overenskomster er ikke store. 

Men efter tjenesteydelsesdirektivet vil de helt forsvinde, eftersom direktivet simpelthen forbyder danske myndigheder at kræve de relevante oplysninger. De danske myndigheder må således ikke kræve oplysninger af den udenlandske lønarbejder om f.eks. "arbejdsretlige dokumenter". Den danske stat - og den relevante fagforening - må heller ikke kræve nogen form for registrering af de udenlandske medarbejdere. 

Fra illegal til legal
Hovedet på sømmet er, at direktivet direkte vil forbyde fagforeningerne at kræve danske overenskomster - f.eks. når en privat husejer hyrer udlændinge til reparationer eller tilbygninger på huset. 

Med østudvidelsen bliver dét, som før var illegalt arbejde, nu legalt. Og med tjenesteydelsesdirektivet vil det blive lovligt at spise arbejderne af med polske, italienske og estiske lønninger – uden at de danske faglige organisationer kan røre en finger. Retsløsheden bliver retstilstanden på arbejdsmarkedet. 

Det skal vi have forhindret, og det kræver først og fremmest, at fagbevægelsen samlet protesterer mod direktivet, og dets konsekvenser for medlemmernes løn- og arbejdsforhold.