Kritik af EUs udvidelse - tale i EU-parlamentet, november 2002

Jeg har ofte i denne forsamling haft lejlighed til at citere den fortræffelige norske håndbog for fjeldvandrere. Budskabet lyder i alt sin enkelhed, at i tilfælde af uoverensstemmelser mellem kortet og terrænet, skal man følge terrænet. Der er mange eksempler på, at man ikke her i forsamlingen - og i det hele taget i Den Europæiske Union - tager denne grundlæggende regel til efterretning. Man befinder sig i illusionernes verden og det mest markante eksempel jeg har været ude for, er jo nok denne debat.

Ingen af de grundlæggende problemer for den såkaldte øst-udvidelse er opfyldt. På den ene side er der ingen tvivl om, at de økonomiske realiteter medfører, at man fremover vil fortsætte mange års tradition for vesteuropæisk udbytning af vores østeuropæiske naboer - med de forskellige lønforhold, forskellig kapitalforhold etc. På den anden side, er tilpasningen udtryk for, at man kræver en infrastruktur, som min landsmand, Torben Lund, nævnte, som langt fra er til stede. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Lad mig lige tilføje, at vores udmærkede europaminister er en fortræffelig sangskriver, men sangskriveri er ikke tilstrækkelig i denne sammenhæng.