Folkebevægelsen og opgaver i EU-parlamentet, 2004

"Hvad vil Folkebevægelsen i EU-parlamentet, når Folkebevægelsens hovedformål er at bekæmpe EU"?

Det spørgsmål stiller mange tvivlrådige vælgere.

Svaret er, at Folkebevægelsen stiller op som et nødvendigt demokratisk alternativ til partiernes uforbeholdne EU-tilslutning: De gamle partiers ubetingede accept af EU's herredømme ville berøve disse partiers mange EU-skeptiske vælgere deres demokratiske stemme, hvis ikke liste N fandtes! Nemlig af den simple grund at man som EU-skeptiker ikke kan stemme på partier, der udelukkende tæller tilhænger-kandidater. Som V,K,S,R og SF.

Selvom man – som jeg – anser EU-parlamentet som en parodi på et demokrati, er medlemskab af parlamentet – desværre - et nødvendigt led i Folkebevægelsens livsvigtige politiske opgave: at åbne veje til en frigørelse fra EU’s styring af vores samfundsliv, en styring som gør sig gældende på flere og flere områder (Eksempler: giftstoffer i maden og miljøet, genmanipulerede og hormonbehandlede fødevarer, indgreb i sociale rettigheder og lønarbejder-rettigheder – for slet ikke at tale om den horrible landbrugspolitik).

Netop i den kommende valgperiode kan vores mål være inden for rækkevidde, nemlig hvis et flertal af danskere til at stemmer Nej til den EU-forfatning (grundlov), som blev vedtaget på EU's topmøde lige efter parlamentsvalget. I så fald vil Folkebevægelsens alternativ - et nordisk forbund uden for EU - komme på dagsordenen. Dette støttes af en meningsmåling foretaget i april 2004 måned, der viser et flertal i såvel Danmark som Norge og Sverige for en sådan fremtid.

Folkebevægelsens kamp mod EU og for et frit Danmark/Norden føres først og fremmest herhjemme. Men vores aktiviteter i parlamentet udgør vigtige elementer i denne kamp.

I alle sager, vi får til behandling i parlamentet, arbejder Folkebevægelsen konsekvent for at hævde danske interesser over for den voksende EU-magt (udover eksemplerne fra foregående afsnit arbejder jeg som medlem af retsudvalget med Schengen, Europol, politiovervågning og -kontrol). Og kampen mod EU indbefatter i dag også EU's overfald på den danske velfærdsmodel (efterlønnen!) og EU's angreb på faglige rettigheder, ikke mindst i lyset af EU's nylige udvidelse.

Man kan ikke altid selv vælge sin politiske kampplads, men må kæmpe hvor der er resultater at hente. Og Folkebevægelsen vil bruge parlamentet som politisk kampplads, så længe parlamentet findes.

-------------------------------------------------

Jeg tilhører den store gruppe af danske medborgere der mener, at EU ikke er løsningen på Danmarks problemer. Heller ikke Europas problemer. Og slet ikke verdens. EU er tværtimod vores fælles problem, eftersom EUs overstatslige apparat sætter folkestyret ud af kraft - på stadig flere områder.

EUs magtekspansion foregår i en slags selvsving, der beskrives således af den tidligere generalsekretær i EUs ministerråd: "...Den ene ting...har ført den anden med sig, og det er det der er karakteristisk for den europæiske konstruktion: At man starter med noget, der uvægerligt leder videre til det næste skridt. Og sådan vil det blive ved at være".

Dette er den store udfordring! Kampen mod EUs magtfuldkommenhed er Folkebevægelsens vigtigste opgave i parlamentet. For EUs "næste skridt" er endnu mere truende for Danmarks selvstændighed end de hidtidige. Den kommende valgperiodes dagsorden handler om vedtagelsen af en egentlig Grundlov for EU, den såkaldte "Forfatning for Europa".

Hvad EU-grundloven kommer til at indeholde, ved vi i store træk: EU skal have både en præsident og en udenrigsminister. Og den kommende EU-grundlov vil tildele EU magten over de mest vitale dele af samfundslivet: EUs selvstændige militære kapacitet vil blive udbygget. Reguleringen af politi og retsvæsen vil blive frataget os, og EU vil forstærke Schengen-overvågningen og etablere en EU-strafferet. Den økonomiske politik - finans- og pengepolitikken - vil blive styret af EU. Konsekvenser for de danske velfærdssystemer er uoverskuelige.

Der er tale om skridt der i sidste ende vil reducere Danmark til en delstat i et EU-imperium.

Kan vi overhovedet kæmpe imod? Er det umagen værd at stemme til EU-parlamentet?

Jeg indrømmer, at det er en sej kamp, men et af kampmidlerne er at stemme på Folkebevægelsen! Vi udgør en vigtig stemme i parlamentet, vi har været med til at afsløre EU-systemets anti-demokratiske karakter. Og vi deltager selvfølgelig i alle parlamentets enkeltsager (såsom modstand imod softwarepatenter og tjenesteydelsesdirektivet m.m.) - og stemmer for enhver forbedring af danske borgeres stilling. Men frem for alt er Folkebevægelsen en uundværlig stemme i den danske debat. Hvis debatten og afstemningen om den kommende EU-Grundlov skal kunne give mening - og åbne en vej til at vi kan generobre vores folkestyre - er det nødvendigt at styrke Folkebevægelsen.