Nye EU-angreb på vore overenskomster

Konflikten mellem EU og dansk fagbevægelse har ulmet i årevis, ikke mindst som følge af EU-lovgivningens stigende indgreb på områder, der herhjemme anses for overenskomstspørgsmål, herunder arbejdstids-direktivet (93/104).

I den nærmeste fremtid vil den ulmende konflikt antagelig bryde ud i lys lue, for det første som følge af de ændringer af udlændingeloven (L 157), der blev vedtaget i april 2004 som bremse på arbejdskraften fra EU's nye medlemslande i Øst-Europa; for det andet på grund af EU's kommende lovgivningsprogram for den frie udveksling af tjenesteydelser.

Hvad det første punkt, udlændingeloven betyder, kan siges kort:

  • Østeuropæiske lønarbejdere kan kun komme ind i landet, når de har opholdstilladelse, og det forudsætter en ansættelse. Arbejdet behøver ikke at være overenskomstdækket; det er tilstrækkeligt, at arbejdsgiveren erklærer, at ansættelsen sker på "sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår".
  • De kan fyres efter arbejdsgiverens forgodtbefindende. Om fyringen er usaglig, spiller ingen rolle. En fyreseddel betyder øjeblikkelig udvisning. Nul dagpenge.
  • Med EU’s udstationeringsdirektiv og den tilsvarende danske lov fra 1999 i hånden kan smarte entreprenører skaffe frit slag for underbetaling – uden praktiske muligheder for at fagbevægelse eller myndigheder kan skride ind.
  • Ethvert tilløb til faglig solidaritet er afskåret: En dansk fagforenings kampskridt på en arbejdsplads for at kræve overenskomsten overholdt for østeuropæiske arbejde, medfører automatisk udvisning.

Det andet punkt, EU's kommende tjenesteydelsesdirektiv, indebærer yderligere udvidelser af udstationeringslovens – i forvejen uhyrlige - muligheder for arbejde under (udenfor) tariffen. I forslagets artikel 24 forbydes det ligefrem at kræve de oplysninger, der er nødvendige for at føre blot et minimalt tilsyn med den udenlandske arbejdskraft.

EU's overordnede mål er ganske enkelt at svække dansk fagbevægelse, hvis indflydelse altid har været en torn i øjet på EU's teknokrater. Forklaringen er ligetil: En aktiv fagbevægelses håndhævelse af de faglige rettigheder er en bremse på EU-drømmen om de ubundne markedskræfters herredømme over samfundslivet.

Den faglige kamp og kampen mod EU er to sider af samme sag!