Miljø og forbrugere

Danmark må søge om salmonellakontrol, 2006

Ole Krarup har via en forespørgsel til Kommissionen åbnet for muligheden for at Danmark øger kontrollen med henblik på bekæmpelse af salmolla i stil med Finland og Sverige.

Folkebevægelsen mod EU opfordrer nu regeringen til at handle via et åbent brev:

Statsministeriet
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender


Åbent brev til regeringen

Regeringens Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed har ved flere lejligheder givet indtryk af, at Danmark ikke kan få samme muligheder for at afvise import af alle farlige typer salmonella-bakterier som Sverige og Finland har.

Derfor har undertegnede som medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU rettet henvendelse til EU-Kommissionen og spurgt:

”Hvad er Kommissionens begrundelse for, at det ikke er muligt for Danmark at lave særregler, der holder udenlandsk salmonellakød ude af landet, når både Sverige og Finland har sådanne særregler?”.

Nu har EU-Kommissionen svaret (som er vedlagt). Heri fremgår det at:

”For så vidt angår de særlige salmonellagarantier, der gælder for Sverige og Finland, kan Kommissionen bekræfte, at fællesskabslovgivningen giver mulighed for at udvide disse garantier til andre medlemsstater, der har et anerkendt kontrolprogram, som svarer til det, der er godkendt for Sverige og Finland. Med dette in mente kan en medlemsstat, herunder Danmark, der opnår samme niveau for salmonellaforekomster som Finland og Sverige, ansøge om en tilsvarende garanti.”

På den baggrund vil undertegnede og Folkebevægelsen mod EU på det kraftigste opfordre regeringen og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender til omgående at ansøge om en tilsvarende garanti, hvis ikke det for længst er sket. For hver dag vi venter, bliver flere danskere ramt af salmonella-infektioner. Der er nu ingen grund til at tøve.

Med venlig hilsen
Ole Krarup

Svar fra Kommissionen 4.7.2006

Kommissionen har kendskab til de tilfredsstillende forhold, hvad angår salmonella i Danmark, og værdsætter den effektive indsats, der ydes fra de nationale myndigheders og producenternes side for at opnå et højt beskyttelsesniveau for de danske forbrugere.

Kommissionen vil gerne præcisere, at EU-lovgivningen giver medlemsstaterne mulighed for at udføre stikprøvekontroller af kød, der indføres på deres markeder fra andre medlemsstater.

For så vidt angår de særlige salmonellagarantier, der gælder for Sverige og Finland, kan Kommissionen bekræfte, at fællesskabslovgivningen giver mulighed for at udvide disse garantier til andre medlemsstater, der har et anerkendt kontrolprogram, som svarer til det, der er godkendt for Sverige og Finland. Med dette in mente kan en medlemsstat, herunder Danmark, der opnår samme niveau for salmonellaforekomster som Finland og Sverige, ansøge om en tilsvarende garanti.

Kommissionen undersøger i øjeblikket i samarbejde med Danmark alternative løsninger, herunder et officielt nationalt kriterium for nedbringelse af salmonellaforekomsterne.

 

Miljø i det "gamle" og "nye" Parlament, 2004

EU-parlamentet har gennem årene fået mere indflydelse på miljø-, forbruger- og sundhedsspørgsmål. Igennem de seneste fem år har Parlamentets miljø-resultater dog været blandede og mere er på vej. Atompakken, REACH (kemikalier) og en række sundhedsspørgsmål skal diskuteres i den nye parlamentssamling efter valget og miljøbevægelserne ser ud til at frygte det værste.

Det gamle parlament

Hensynet til forskellige industrier og Det Indre Marked kommer som regel før miljøhensyn. Parlamentet var bl.a. med til at udvande forslaget om tvungen genbrug af biler og vedtog - imod miljøorganisationernes anbefaling - den såkaldte Schörling-betænkning om kemikalier.

Det nye parlament

Atomkraft, atom-sikkerhed og atomaffald bliver nogle af de vigtige emner for det nye parlament. Med udvidelsen er der kommet en række lande med der satser stærkt på atomkraft - og det vil sætte Danmark og andre lande under pres, der satser mere på vedvarende energi. Miljøbevægelserne anbefaler at stemme imod den såkaldte "Atompakke" der er på vej og Folkebevægelsen vil støtte de højeste sikkerhedsniveauer og stemme imod direktiverne om nødvendigt.

EU's nye kemikalielovgivning, det såkaldte REACH, er også på vej til Parlamentet. Her vil Folkebevægelsen også støtte de højest mulige standarder. Miljøbevægelserne frygter allerede at industri-lobbyister har udvandet Kommissionens oprindelige forslag (KOM(03)644) til skade for folkesundheden og miljøet.

 

EU og miljøpolitik, 2004

Det er en hyppigt gentaget påstand, at medlemskab af EU er en forudsætning for en effektiv miljøpolitik, fordi miljøproblemer er grænseoverskridende og derfor kun kan håndteres i overnationalt regi; det gælder særlig hav-og luftforurening. Men disse grænseoverskridelser er ikke afhængige af EU's grænser, f. eks. Østersøen og Middelhavet, hvor løsningen er aftaler mellem de involverede lande og regioner, mens de globale problemer (drivhuseffekt) kræver global regulering. Selvom mange miljøproblemer rækker ud over nationalstaternes grænser, er en betydelig del af lokal karakter, herunder f. eks. forureningen af vandet ved de danske kyster. Den væsentligste havforurening viser sig i fjordene og langs kysterne, og de skyldes primært landbrugets store udslip af kvælstof og fosfater.

EU's samlede politik er på mange områder til skade for det danske miljø. Det skyldes, at hensynet til den frie konkurrence og ubegrænset vareudveksling, som udgør traktaternes basale mål (» de fire friheder«), for både Kommissionen og EF-Domstolen vejer tungere end hensynet til miljøet. Et eksempel er de giftstoffer (pesticider), der bruges i landbruget til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr. Undersøgelser har vist, at disse gifte i stigende omfang når ned til grundvandet, og da den danske vandforsyning næsten 100 procent bygger på brug af grundvand, har man forbudt brugen af en række af disse gifte. Men den danske regering kan ikke forbyde giftstoffer på basis af egne politiske overvejelser; et sådant forbud er i strid med EU's regler om det indre marked; et forbud vil udgøre en såkaldt handelshindring i strid med de nævnte »friheder«.

EU's regulering af grænseværdier for farlige stoffer i vandet er uden videre bindende, og dette indebærer, at det danske samfund må affinde sig med, at en vis mængde gift (under grænseværdierne) bliver tilladt. Så sent som i juli 2003 har Kommissionen tilladt syv nye giftstoffer til bekæmpelse af skadedyr, uanset at dette vil føre til en markant forøgelse af giften i drikkevandet i de kommende år (Politiken 8. juli 2003). Den såkaldte »miljøgaranti« i EU vil ikke være til nogen hjælp. Dette fremgår af EF-traktatens artikel 95 (4-10), der ikke åbner realistisk mulighed for at opretholde nationale regler. Danmark er gennem årene blevet tvunget til at godkende stoffer, som af danske forskere er blevet betragtet som mulige trusler mod sundheden. Det gælder også med hensyn til beskyttelsen af arbejdsmiljøet, hvor det end ikke har været tilladt at kræve mærkning af farlige produkter med oplysning om mulige risici ved at anvende de stoffer, der anvendes i produktionen. Samtidig betyder EU's arbejdsmiljøregler, at den nationale lovgivning sættes i stå. Ingen vil arbejde med at indføre mere restriktive regler, når fælles EU-regler er undervejs. Dette vil kunne ændres afgørende i dette scenarie. En tilsvarende problematik gør sig gældende mht. anvendelsen af genmanipulerede afgrøder (GMO), som netop nu - foråret 2004 - er ved at opnå de nødvendige tilladelser i EU. Spørgsmålet om, hvorvidt det er teknisk muligt at sikre (navnlig) økologiske bønder mod forurening fra gensplejsede afgrøder, er fortsat uafklaret. Ikke des mindre vil ethvert medlem af EU være forpligtet af EU-kommissionens fremtidige tilladelser. EU-medlemskabet udelukker en selvstændig dansk politik. Derimod vil de nordiske regeringer uden for EU kunne fastholde en selvstændig nordisk (dansk) politik, der vurderer forureningsrisikoen mere omhyggeligt end EU-kommissionen, herunder med større hensyntagen til miljøet end til den multinationale agrokemiske storindustri - og vi vil uden for EU bedre være i stand til at beskytte dansk miljø/ grundvand/ natur (mod f. eks. Monsantos genmanipulerede roe, der er resistent over for sprøjtegiften Roundup).