Lissabon-sagen

Sagsøgernes påstandsdokument marts 2012

Sagsøgernes påstandsdokument i pdf

 

Sammenfattende processkrift fra Kammeradvokaten marts 2012

Sammenfattende processkrift fra Kammeradvokaten i pdf

 

Duplik fra Kammeradvokaten sep. 2011

Duplik i pdf

Nedenstående er en maskinaflæsning til brug i søgning - benyt venligst originaldokumentet i pdf

Kammeradvokaten - Duplik (realiteten)
1. SEPTEMBER 2011 - Jnr.: 801066 BIE/RHO/SAN
Østre Landsret  sag 8-222-Il: Niels Hausgaard m.fl. (Advokat Karen Dyekjaer) mod

1) Statsministeren
og 2) Udenrigsministeren

(Begge Kammeradvokaten v/advokat Peter Biering)

Ud over det i svarskriftet indeholdte, som fastholdes, giver sagsøgernes replik (processkrift af24.juni 2011) anledning til følgende bemærkninger:

1. RETSSAGENS RAMME
På baggrund af sagsøgernes tilkendegivelser på det forberedende retsmøde i Østre Landsret den 1. juli 2011 forstår de sagsøgte, at sagsøgerne bar tiltrådt de sagsøgtes ti1skring af sagen, jf. svarskriftets pkt. 1, med de yderligere undtagelser, der er anført I replikkens pkt. 19 og 20, s. 6.
I den forbindelse bernrkes, at den nummererede opregning i svarskriftets pkt. I ikke er udtryk for en prioritering, eller at sagens problemstillinger skal behandles i en nrmere besternt nekkefølge under hovedforhandlingen afsagen.
2. SAGS0GERNES OPFORDRINGER Urn de i stavningen fremsatte opfordringer (1 )-( 10) bemrkes, at de sagsøgte I forbindelse med udarbejdelsen af svarskriftet om realiteten var af den opfattelse, at opfordringerne en- ten allerede var opfyldt af de sagsøgte eller var bortfaldet som folge af, at sagsogerne har frafaldet den mest subsidire pâstand om magtfordrejning, jf. sagsøgernes e-mail af 23. marts 2011 til Ostre Landsret. Pa baggrund af replikken og sagsøgernes tilkendegivelser pa det forberedende retsmøde den 1. juli 2011 forstâr de sagsøgte imidlertid, at sagsøgerne i relation til landsrettens prøvelse af sagens realitet ønsker en samlet besvarelse af opfordringerne. I den anledning bemerkes folgende:
Urn opfordringerne (1) og (10),jf. stavningen, s. 4, 1. afsnit, og s. 6,4. afsnit, bemarkes, at de sagsøgte anser disse opfordringer for opfyldt i kraft af fremkeggelsen af Justitsministeri ets redegørelser om Forfatningstraktaten og Lissabon-traktaten og Udenrigsministeriets redegørelse om Lissabon-traktaten (tidligere fremlagt som bilag C, D og E, omlitreret til bilag J, K og B. jf. nedenfor, pkt. 6), der I øvrigt er offentligt ti1gnge1ige. For sà vidt angár opfordringerne (2) og (5), jf. stavningen, s. 4, 1. og 5. afsnit, henvises i det hele til Justitsministeriets redegørelse om Forfatningstraktaten (tidligere fremlagt sorn bilag C. omlitreret til bilag J, jf. nedenfor pkt. 6), pkt. 4.4.2, 4.4.3, 4.4.4, 4.4.5, 4.4.6, 4.4.7, 4.4.8, 4.5.3 og 4.5.5, samt Justitsministeriets redegørelse om Lissabon-traktaten (tidligere frernlagt som bilag D. omlitreret til bilag K, jf. nedenfor pkt. 6), s. 35, 3. afsnit, Samt punk terne 4.3.2, 4.3.3. 4.3.4, 4.3.6, 4.3.9, 4.3.10, 4.3.18, 4.4.3 og 4.4.5, hvorafdet udtrykkelig fremgár, pa hvilke omrâder og med hvilken begrundelse Justitsministeriet har fundet, at gennemforelse af Forfatningstraktaten - modsat Lissabon-traktaten - yule indebre overla delse afnye beføjelser til EU. Urn sagsøgernes opfordring (9), jf. Stavningen, s. 6, 3. afsnit, bemerkes, at denne ikke hen gere er relevant, idet Danmark pA nuvrende tidspunkt deponeret sit ratifikationsin strument, jf. ogsA de sagsøgtes sammenfattende processkrift af 29. november 2010 for Hø jesteret (fremlagt med svarskriftet som bilag AFI, omlitreret tul bilag AG,jf. nedenfor pkt. 6) s. 6, 4. afsnit, og idet Lissabon-traktaten er trAdt I kraft den 1. december 2009. For sA vidt angAr opfordringerne (3), (4), (6), (7) og (8), jf. stvningen, s. 4, 3. og 4. afsnit, og s. 5, 3. og 5. afsnit, bemrkes, at disse alle vedrører fremheggelse af regeringsinterne dokumenter og oplysninger med forbindelse til forhandlingerne forud for undertegnelsen af Li ssabon-traktaten. SI[)E 2/12
fra 1999, i om i i af, til fl-a I til H. at § til § 169, stk. 2. 3. til at Jig i § og i § at de H til i at te at i sorn 3. vii Dc is. i til i 1 29. jf. en 1-lojesteret orn A E, 1 -i SI[)F 3/12 6). 3. til B, The vii - Kammeradvokaten gIdende. ndringer, gldende. OMSTDIGHEDER tiltrde stvningen, fremlgges biIa rets den ad ret afet stot henvi Folke ne I)et gores. for det forste. eftcrspurgte dokumenter og oplysninger er irrele vante for afgorelsen af denne retssag, hvortbr de bor undtages edition medfor af plejelovens 341. Landsrettens afgorelse af sagen beror pa en juridisk vurdering af Lissabon-traktaten ncs ratificerede form.
L)roitelserne mellem medlemsstaterne (de kontraherende parter) forud for opnâelsen af enighed traktatens endelige udformning. herunder udviklingen parternes individuelle IorhandIingspositioner -ambitioner, er derimod uden betydning for vurderingen om Lissabon-traktaten indeholder hvis gennemforelse nodvendiggor overladelse af nyc befojelser EU. For det andet gores det de efterspurgte dokumenter og oplysninger er undtaget fremmede magter. herunder navn de ovrige pkt. edition af hensyn Danmarks forhold medlernsstater.jf. retspiejelovens 298,jf. fâ udleveret dokumenter eller oplysninger rnedfor af retsplejelovens 298 som altovervejende udgangspunkt ikke er videre end gangen til aktindsigt efter offentlighedsiovens regler, jf. UfR 724 og samme ning UfR 2011.431
Endelig bemerkes med hensvn sagsogernes henstilling replikkens pkt. 21, de sagsog er indstillet pa supplere og ovrigt opdatere stottebilaget (fremlagt med svarskriftet bilag AP). Dette gores imidlertid mest hensigtsmssigt ved udarbejdeise nyt tehilag. som blive fremsendt sarntidig med pâstandsdokumentet og materialesamlingen.
SAGENS FAKTISKE sagsogte kan jjjçe sagsogernes sagsfremstiliing 3-7. men ser det hele sagsfremstillingen pkt. 3.3.2 de sagsøgtes sammenfattende processkrift af november 2010 for (tidligere fremlagt som bilag AH, omlitreret til bilag AG, nedenfor, pkt. 6), samt Udenrigsministeriets redegorelse af december 2007 tinget Lissabon-traktaten (tidligere frernlagt som bilag omlitreret til bilag jf. denfor pkt. Endvidere som AD kapitel af bogen Jean-Claude Pins. Lisbon Treaty: Legal and Political Analysis, Cambridge University Press, 2010, der indeholder udførlig gennemgang af forhandlingsprocessen forud for vedtagelsen af Lissabon traktaten, herunder omtale af Danmarks forhold. Bogens ovrige kapitler iigesom under Hojesterets behandling af formalitetssporgsmâlet indgâ de sagsogtes materialesamling. forkengelse heraf bemerkes, at adgangen Kammeradvokaten
Endelig skal sarligt fremhaves fremkeggelsen som bila E af Justitsministeriets notat af 1 9. april 1974, sendt til Folketingets Markedsudvaig den 23. april 1974, om de statsretlige konsekvenser af en eventuel britisk udtrden af De europiske F1lesskaber, hvor det pa s. 5 anfores:
“Bestemmelsen i grundlovens 20finder efier sin ordlyd anvendelse pa “overladelse afbefo jeLcer, der efier denne grundlov tilkommer rigets myndigheder”. Bortset fra kravet oin, at overladelsen skal ske iii “mel/emfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overens koinstiiifremmeafmellemfolkeligretsordenogsamarbejde“, stillerbestemmelseningen krav med hensyn til arten og sammenstetningen qfde organer, hvortil bejajelser kan overla des. Efier en ordlydsfortolkning afgrundlovens § 20 synes del pa den baggrund mest nwrliggende at anlage, at del i almindelighed kun er cendringer i omfanget afde overladte bejajelser, der kan vare afgorende for, hvorvidt besteminelsen skal iagttages iforbindelse med cendringer af en traktat, der tidligere er indgiel i overensstemmelse med den scerlige procedureforskrifi I besteinnielsens stk. 2.

 

Processkrift fra Krarup og Dyekjær, juni 2011

Processkrift i pdf

Nedenstående er delvis en maskinaflæsning til brug i søgning - benyt venligst originaldokumentet

PROCESSKRIFT

I sag 8-222-11 ved Østre Landsret 

Niels Hausgaard m.fl. (Advokaterne Ole Krarup og Karen Dyekjær (beskikket))

mod

Statsministeriet og Udenrigsministeriet (Begge Kammeradvokaten v/advokat Peter Biering)

Med henvisning til sagsøgtes svarskrift af 27.maj 2011 bekræfter sagsøgeren at den foreliggende sag alene drejer sig om den i stævning af 2. juni 2008 anførte subsidiære:

PÅSTAND:

Sagsøgte skal anerkende, at lov nr. 32 L af 30. april 2008 om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af de Europæiske Fællesskaber og den Europæiske Union, hvorved Danmark tiltræder Lissabon traktaten af L 3.december 2007, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet tiltrædelse er sket uden at følge den i grundlovens § 20 foreskrevne procedure med følgende uddybende tilføjelse: og at den skete tiltrædelse af traktaten som følge heraf ikke er gyldig.

Kommentarer i øvrigt

1. Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt Lissabon traktaten er til blevet i overensstemmelse med grundloven. Sagsøgerne gør gældende, at tiltrædelse ikke retmæssigt kan ske uden at følge den i grundloven § 20 bestemte procedure. Denne vurdering er en retlig vurdering. Det er ikke afgørende, at regeringen med tilslutning til folketinget og dets udvalg, som anført i svarskriftets indledende afsnit, har "besluttet" ikke at følge den i henhold til § 20 foreskrevne procedure,

2. Sagsøgerne er enige i, at en central del af sagens faktum er Lissabontraktaten, jf. svarskriftet punkt 2. Om sagens øvrige faktiske grundlag bemærkes, at sagsøgte ikke har imødegået stævningens sagsfremstilling side 3-7, herunder fremstillingen i stævningen side 4-5 aftraktatens forhistorie. På baggrund heraf finder sagsøgeren det unødvendigt at dokumentere de citerede udtalelser i stævningen side 5 f.o. Desuden konstateres, at sagsøgte ignorerer de i stævningen side 4-5 fremsatte opfordringer.

3. Sagsøgerne forstår sagsøgtes retlige anbringender til støtte for frifindelse derhen, at det principalt gøres gældende, at beslutningen om ikke at følge § 20 proceduren er i overensstemmelse med grundloven, fordi der ikke i kraft af Lissabontraktaten overlades nye beføjelser, jf. svarskiftet punkt 4.1, subsi- diæii at Lissabontraktaten kun er gyldig her i landet, i det omfang den ville kunne vedtages uden at følge proceduren, jf. svarskiftet punkt 4.2.

4. I relation til sagsøgtes nye subsidiære anbringende bemærkes, at ændringsloven til tiltrædelsesloven ikke giver plads for en delvis vedtagelse, og at anbringendet i øvrigt ikke kan føre til frifindelse. Herved bemærkes tillige med særlig henvisning til svarskriftet side 16, 1. afsnit, at Lissabontraktaten indebærer kompetenceoverladeise på omfattende punkter. HertiI hører de i bilag D afsnit 4.4. (side 95) omtalte "tværgående bestemmelser", der også omfatter de i stævningen påberåbte punkter: forrang, tiltrædelse af Charteret, art. 352, overgang til flertalsafgørelser. Hertil hører også beføjelsen i grundlovens § 19, som angår alle traktatens politikområder, jf. TEUF artikel 216, jf. regeringens påpegning heraf i bilag E afsnit 7.2, særligt side 98, 3. afsnit.


5. i relation til sagsøgers primære anbringende, om at der ikke skul le være sket nogen kompetenceoverladeise ved Lissabontraktaten, har sagsøgerne noteret sig, at de sagsøgte udskiller en analyse om tiltrædelseslovens forudsætninger til særskilt handling, jf. svarskriftet punkt 4.3. Efter sagsøgernes opfattelse er de forudsætninger, der ligger til grund for den oprindelige tiltrædelseslov, en integreret del af spørgsmålet om overladeIse af beføjelser, hvorved påpeges, at overladeise af beføjelser i henhold til grundloven kun kan ske i nærmere bestemt omfang, dvs. i det omfang og på den måde det fremgår af den tiltrådte traktat.

6. Svarskriftet indeholder ingen selvstændig analyse af Lissabontraktaten, idet der alene henvises til udenrigsministeriets redegørelse, bilag E, og sagsøgers processkrift for Højesteret. Sagsøger påpeger derfor, som også anføii til brug for formalitetsproceduren for Højesteret, at sagsøgtes egne præsentationer ikke giver et fuldt dækkende billede af Lissabontraktatens indhold. Sagsøger lægger vægt på, at traktaten som sin forgænger Forfatningstraktaten har til formål at etablere en blivende forfatningsmæssig ramme for Unionens virke.

Om kompetence overladelse

7. Sagsøgerne tiltræder den forståelse afkompetenceoverladelse, som er udtrykt i Højesteretsdom, UfR 1998.800 (Maastricht dommen), ligesom det i overensstemmelse med dommens præmisser påberåbes, at proceduren efter grundlovens § 20 frembyder en vigtig garanti, som igen begrunder en skærpet bedømmelse. Som det fremgår af sagsøgernes sammenfattende processkrift for Højesteret, gør sagsøgerne gældende, at ændringer i afstemningsregler og ændringer i institutionernes respektive kompetencer er at sidestille med nye kompetenceoverladelser, med mindre der er tale om klart forudsete og/eller mindre ændringer uden konsekvens. Sagsøgerne finder, at såvel forarbejder til grundloven som forarbejder til den første tiltrædelsestraktat samt samtidigjuridisk litteratur støtter dette naturlige synspunkt.

8. Sagsøgerne bemærker, at sagsøgte i svarskriftet påberåber sig regeringens/ embedsværkets mangeårige vurdering af grundlovens § 20 og vurdering af Lissabon traktatens forhold hertil som gældende forfatningsret, jf. en række henvisninger i svarskriftet side 8- L 4. Sagsøgerne har endvidere noteret sig, at de sagsøgte i svarskiftet lægger vægt på at sammenstille citater således, at det ser ud som om ændring i institutioners indbyrdes kompetence såvel som ændring i afstemningsregler altid, dvs. helt tilbage fra grundlovens vedtagelse, og af alle, dvs. af såvel lovgiver som den forfatningsretlige litteratur, har væ- ret anset som et spørgsmål, der ikke er berørt af grundlovens § 20, ligesom de gøres gældende, at en sådan bred ubestemt overladeIse er indeholdt i selve tiltrædelsesloven, jf. svarskriftet punkt 3.2.2. Sagsøgerne er uenige i begge disse præmisser. De henvisninger, der gives i svarskriftet, er taget ud af kontekst, bl.a. derved at der anvendes citater fra afsnit, der handler om førstegangsoverladeise, i stedet for citater specifik vedrørende ændringer. En nærmere analyse af de af sagsøgte påberåbte dokumenter såvel som andre kilder viser, at det reelt først er med tiltrædelsen af "den Europæiske Fællesakt" i 1986, at der sker en ændring i opfattelsen. Essensen i den nye opfattelse fremgår - som korrekt anført af sagsøgte - af udenrigsministerens svar på folketingets spørgsmål  1 og 8. Det her givne svar er efterfølgende gentaget flere gange jf. citater og henvisninger indeholdt i svarskriftet side i 2-14 under punkt 3.2.3. Disse gentagelser ændrer ikke på det forhold, at der ikke i tiltrædelsesloven eller dennes forarbejder kan udledes en doktrin om "det evigt tabte", der bl.a. er bærer af synspunktet om, at der ikke er behov for en § 20 procedure ved overgang fra enstemmighed til flerstemmighed om de områder hvor kompetencen tidligere er overladt.

Om Lissabon traktatens nydannelser

9. Sagsøgerne påpeger, at selvom man analytisk kan skelne mellem grupper af ændringer i forhold til tidligere traktater således, at gruppe 1 angår institutionelle ændringer og gruppe 2 materielle politik områder Uf. svarskriftet side 14 under punkt 4.1.), er de to elementer indbyrdes forbundne, for så vidt som de materielle ændringer forstærkes af den nye generelle metodik for lovgivning og omvendt, ligesom de ændrede kompetencefordelingsregler har en betydning for forståelsen og fortolkningen af de eksisterende bestemmelser.

10. Det kan uden videre konstateres, at de med Lissabontrakataten foretagne ændringer langt fra er bagatelagtige, og sagsøgerne har noteret sig, at indstævnte ikke bestrider, at Lissabontraktaten er en væsentlig, en vigtig og en betydningsfuld traktat. Overordnet må noteres, at TEU art 14 og 16, der fastslår parlamentets og rådets opgaver, er nye, og den konstitutionalisering, som disse almene bestemmelser er udtryk for, understøttes af de generelle bestemmelser i sjette del kapitel 2, især art. 294, samt artikel 4.3. Dertil kommer, at Lissabontraktaten også for Kommissionen får en ny funktion, idet den bliver udstyret med kompetencen til at udøve delegeret lovgivning, jf. TEUF art 290. Dette er ny overladeIse af såvel lovgivende som udøvende be- føjelser. Domstolen får tillagt nye beføjelser i og med, at søjlestrukturen ophæves, jf domstolens udtalelse, jf. bilag 8, tillægsekstrakten side 5; samt andre analyser.

11. For så vidt angår de områder, der henhører under Unionens kompetence, indeliolder traktatgrundlaget en række ændringer både i struktur, formulering og indhold. Sagsøgeren finder ikke, at der alene skal lægges vægt på en punkt for punkt gennemgang af hvert af disse områder. Tværtimod bør der lægges vægt på den samvirkende betydning, herunder med bestemmelserne om unionsborgerskabet, der er selvstændigt hjemmelsskabende. Man bør også lægge til grund, at der sker udvidelser, hvis traktaten fører til beføjelser, som man ikke antog overladt ved den tidligere traktat, enten ved konkrete hjemmelsbestemmelse eller ved brug af fleksibilitetsbestemmelsen (art 352) jf. stævningens bemærkninger herom smhl. med det ratihaberingssynspunkt, som er angivet i sagsøgers sammenfattende processkrift for Højesteret, og de her nævnte domme i sagerne C-341/05 Lavalog C438/05 Viking, ligesom fleksibilitetsbestemmelsens udvidede område i sig selv er en nydannelse.

12. Sagsøgerne fastholder således sine anbringender vedrørende inkorporering af chaiieret (Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder) som juridisk bindende, jf. Erklæring i, herunder fordi Domstolen får en hidtil ikke eksisterende kompetence til at fortolke disse bestemmelser som juridisk bindende, og i øvrigt fordi søjlestrukturen er ophævet, ligesom kompetencen til at tiltræde EMK, jf. TEU art 6, stk. 2, er ny.

13. Sagsøgerne påberåber sig fortsat traktatfæsteIsen af EU rettens forrang som en ændring, der betyder andet og mere end blot kodifikation af det folkeretlige princip om "pacta sunt servanda".

14. Sagsøgerne gør specifikt gældende, at den adgang for EU til at indgå traktater med andre lande og internationale organisationer, der støttes på TEUF, forudsætter anvendelse af grundlovens § 20. jf. stævningens punkt 5. Dette erkendes særskilt af udenrigsministeriet i bilag E side 98, hvortil føjes, at den overladte traktat-kompetence i medfør af artikel 218, stk. 8, udøves på grundlag af flertalsafgørelser.

15. Det er klart forudsat i forbindelse med tiltrædelsen i L 972, at der ikke kan ske overgivelse af beføjelser på det udenrigspolitiske område uden klar hjemmeL. Dette gælder såvel udenrigs- og sikkerhedspolitikken (herunder restriktive foranstaltninger) som handelspolitiske foranstaltninger. De væsentligste nydannelser findes i TEU, afsnit V, og TEUF femte del med artikel 216, og art 207, shml med art. 3, men udnævnelse af en "højtstående repræsentant "er ikke i sig selv afgørende.

Om retssagens rammer, svarskriftet side 2-4

16. Idet svarskriftets eneste bestridelse af sagsøgernes anbringender er knyttet til henvisningen i Højesterets dom af 11. januar 2011 til, at sagen angår "EU's institutionernes kompetence og afstemningsregler, der følger af Lissabon- traktaten", omtaler svarskriftet ikke stævningens øvrige anbringeder. 

17. Sagsøgerne kan derfor blot henholde sig til de anbringender som anført i stævningen med de modifikationer, der følger af tidligere fremsat eksplicit frafald (særlig anbringende 4, stævning side 10). Sagsøgerne forbeholder sig at inddrage senere tilkommende fakta, særlig den faktiske anvendelse af traktaten.

18. Uden at der heri ligger nogen tilslutning til, at de punkter, sagen omhandler, kan eller bør nummereres og opdeles i 14 punkter på den i svarskriftet under punkt i angivne måde, kan sagsøgerne tiltræde, at listen for så vidt angår områder, der ikke direkte fremgår af dette processkrift, er udtømmende.

19. Til brug for sagen kan sagsøgerne også udtale, at man ikke ser nogen signifikans i erklæring 2 og 24, ligesom sagsøgerne ikke påberåber sig art 48 om traktatændringer, for så vidt som ændringen skal foretages i overensstemmelse med medlemsstaternes forfatninger, dvs. for Danmarks vedkommende med respekt af grundlovens § 20. For så vidt angår sagsøgtes henvisninger i svarskriftet under punkt 14) side 3, til bilag D, kan eksplicit nævnes, at sagsøgerne ikke agter at tillægge spørgsmålet om intellektuelle rettigheder (punkt 4.3.7.), sport (bilag D punkt 4.3.8.), sundhedsbeskyttelse (bilag D punkt 4.3.9.), rumpolitik (4.3.10), turisme (bilag D punkt 4.3.12, civilbeskyttelse (4.3.13), administrativt samarbejde (bilag D punkt 4.3.14) betydning.

20. Sagsøgtes bemærkninger om de demokratiske vilkår i EU side 15 samt det af sagsøgte under punkt 4.3.2 og 3. afsnit anførte, der ikke modsvarer anbringender, der er gjort gældende i stævningen eller på anden måde, er heller ikke relevante for sagen.

21. Sagsøgerne tager forbehold overfor oversigtsbilag AP som en gengivelse, der kan tillægges betydning, men henstiller, at sagsøgte supplerer oversigtsbilaget med henvisninger til analysen i justitsministeriets redegørelse vedrørende forfatningstraktaten (bilag C) og den svenske statstådsberedning Uf. herom sagsøgerens processkrift for Højesteret med noter). Sagsøgerens udkast til henvisninger fremgår af vedhæftede støttebilag.

22. Som anført ovenfor er de i stævningen indeholdte provokationer 3-8 ikke besvaret. Ej heller er opfordring 9 besvaret, hvorved bemærkes, at sagsøgerne finder, at sagsøgte burde have suspenderet ratiofikationproceduren afventende denne sag.

23. Overfor svarskriftets afsnit 4.5, hvori det gøres gældende, at Domstolene bør udvise tilbageholdenhed med hensyn til grundlovsprøvelse, bemærker sagsøgerne, (i ) at der efter sagsøgerens opfattelse tværtimod er behov for en skærpet bedømmelse, idet proceduren efter § 20 tilsigter at yde en væsentlig garanti,.if. punkt 7 ovenfor, (2) at den refererede beslutning om ikke at anvende § 20 proceduren i det væsentlige støttes på Justitsministeriets redegørelse, bilag D, der er ensidig, og hvis troværdighed i øvrigt må ses i lys af, at bilag C på centrale punkter i relation til næsten identiske traktatbestemmelser (for eksempel side 93-94) konkluderer, at § 20 proceduren skulle finde anvendelse, og (3) at det vigtige spørgmål om § 20's nedre grænse aldrig før har været genstand for judiciel efterprøveIse. Hertil føjes (4) det i stævningen side 7 f.n. anførte, hvor det påpeges, at regeringen i sine drøftelser om traktatens endelige udformning har forfulgt hensyn, som ikke er båret af de interesser, regeringen skal varetage, men er motiveret om et ønske om at undgå folkeafstemning.

København, den 24. juni 2011  Krarup og Dyekjær

 

Svarskrift fra Kammeradvokaten, maj 2011

Svarskrift i pdf

Nedenstående er en maskinaflæsning til brug i søgning - benyt venligst originaldokumentet

 

 

Kammeradvokaten

27. NW 2011 Jnr.: 801066 BIE/RHO/SAN


Svarskrift (realiteten)

EMRK (TEU artikel stk. 2, og Erk1aring nr. 2), Charterets retligt bindende karakter (TEU artikel 6, stk. og nr. nagtende(bi1ade

Niels Hausgaard m.fl.

(Advokat Karen Dyekjær) 

mod

og 2) Udenrigsrninisteren

I) Statsministeren

(Begge Kammeradvokaten v/advokat Peter Biering)

møder jeg for de sagsøgte og nedlægger følgende

 

Påstand Frifindelse.

 

1. RETSSAGENS RAMME

 

Denne sag vedrører den nedre for grundlovens 20. herunder navnlig om ren bestemmelsens stk. skulle have fulgt forbindelse med Danmarks af Lissabon-traktaten,j1 ogsà Højesterets dom af 1.januar 2011 formalitetssagen,

stotte for frifindelsespàstanden gores det for det forste at der ikke er grundlag fhr tilsidesatte Folketingets og regeringens beslutning orn, at Danmarks ratifikation af Lissabon-traktaten ikke nodvendiggjorde overladelse af nye befojelser EU, som efter grund loven Ikommer rigets myndigheder.

For det anclet gores det at der ikke er grundlag for at tilsidesette Folketingets og regeringens beslutning om, at det helter ikke af andre grunde var nødvendigt at anvende proceduren grundlovens 20 forbindelse med Danmarks af Lissabon traktaten, den forbindelse gøres det navnlig geldende, at selv hvis landsretten mod ventning mitte finde, at ti1tredelsesloven indeholder retlige forudsetninger, der

af hestemmelsen lovens om overladelse af beføjelser, er de af traktaten Iblgende herunder relation EUs interne organisation og institutionemes afstemnings- og kompetenceregler ikke af en sádan karakter, at eventuelle retlige satninger er bristet.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesette Folketingets og regeringens beslutning om, at proceduren grundlovens 20 ikke skulle anvendes forbindelse med vedtagelsen af nr.

af 30. april 2008.

Dc sagsogte har noteret sig, at sagsøgerne har frafaldet den tidligere fremsatte principale om tilsidesatteIse af grundlovens 88, den mest pâstand om

drejning, og anbringenderne relation det retlige forbehold, jf. sagsøgernes e-mail af 23. marts 2011 østre Landsret, og afsnit.

Sagsøgerne har endvidere tilkendegivet, at sagen ikke vedrører andre politikomrâder end de. der er behandlet Justitsrninisteriets forfatningsretlige redegørelse om Lissabon-traktaten (bilag D).jf. førnavnte e-mail fra sagsøgerne, afsnit.

Pa den baggrund forstir de sagsøgte, at realitetsprøvelsen for Ostre Landsret er afgrenset til at omfatte folgende problemstillinger:

omdannelse af EU og EF til en union med status som juridisk person (TEU artikel 47 og Erklaring nr. 24),

2) kompetencekategorierne (TEUF artikel 2-6 og nr. 18

anvendelsen denalmindeligebeslutningsprocedure(tidligereflles tagen) pa en ornràder (TEUF artikel 294).

anvendelsen kvalificeret flertal Râdet pa en nyc omrAder (TEU artikel stk. 3) samt definitionen flertal (TEU artikel 16. stk. 4. og TEUF

artikel 238. stk. og 3), Europa-parlamentets og Rádets funktioner (TEU artikel og delegation befojelser til Kommissionen (TEUF’ artikel 290),

passerelle-bestemmelserne (TEU artikel 48. stk. (generel hjemmel). og artikel 31. stk. (FUSP). samt TEUF artikel 81, stk. (civilretten), artikel 153. stk. cial- og arbejdsmarkedspolitik), artikel stk. (miljo), artikel 312, stk. (den flerârige finansiefle ramme). og artikel 333 samarbejde)).

indførelse en permanent formand for Det Europaiske Râd (TEU artikel stk. og 6) og en højtstâende reprasentant for udenrigsanliggender og

tik (TEU artikel ErkIaring nr. om forrangsprincippet, fleksibilitetsbestemrnelsen (TEUF artikel 352),

den forenklede rev isionsprocedure for traktaterne (TEU artikel 48), og

de konkrete politikomrâder, der er opregnet Justitsministeriets forfatningsretlige redegorelse (bilag D). pkt. 4.3., bortset pkt. 4.3.19 (om retlige og indre gender og det danske retsforbehold).

Dc sagsogte forstár endvidere. at spnrgsmálet retssagen alene er. om de liver for sig eller samlet er en sãdan karakter. at proceduren grundlovens 20 burde

have iagttaget forbindelse med Folketingets vedtagelse nr. 321 2008 om (Danmarks ratifikation afLissabontraktaten).

i

opfordres hekrafte af af

FAKTISKE OMST!ENDIGHEDER

af by af af

af grundlovens

ajbov/orslag thdantflertal

navnte

i

RETLIGE Grundlovens

Afgrundlovens

prciserede

Hoesteret

staler qf pa

flertal, fremhvninger)

forstas at fremhvninger)

ellerforkastelse for

jbretages sagsomráder

til at

og til

3.

de

2.

Om 1-14.

3. 3.1

nr. 321

2, s. 6-7.

til

30.

til de

29.

i

omfring

til de

om

E)

§

20

“S 20.

Stk. 2. Til med/ernrner.

c/ct

krceves ikke,

fern

42

1998, 800 H,

ncerrnere

i

Sagsogerne (1) sagsogtes forstâelse, jf. ovenfor, fald at oplyse, hvilke de mevnte andringer, der iiJcc er omfattet retssagen,

henholdsvis hvilke amdringer udover mevnte, denne retssag omfatter.

SAGENS

Om Folketingets vedtagelse april 2008 om Danmarks ratifikation Lissabon-traktaten. Danmarks deponering ratifikationsinstrument. og Lissabon-traktatens

ikrafttneden m.v. henvises sagsøgtes sammenfattende processkrift 2010 for Højesteret afsnit

29. november

Lissabon-traktatens mermere indhold. herunder relation ovenfor afsnit pkt. problernstillinger. henvises Udenrigsministeriets redegørelse

ber 2007 til Folketinget Lissabon-traktaten (bilag sammenfattende processkrift november 2010 for

og til afsnit 3.3.2. de sagsøgtes (bilag AH).

3.1.1

DET GRUNDLAG 20

Overladelsesbegrebet fremgár:

Befojelser, som ejier denne grundlov tilkomnier rigets myndigheder, kan ved ncerniere bestemt overlades til mellemfolke/ige myndigheder, er

rettet ved gensidig overenskomst med andre orden og sarnarbejde.

til fremme mellemfolkelig

et flertal sjettedele men dog dci til vedtagelse

vedtagelse angels Opnas et

herom

delige iov/orslag nodvendige fo/ketingsvceigerne til godkendelse efier de folkeafsternninger

fastsatte reg/er. “(mine

og opretholder regeringen forsiaget, forelcegges

Højesteret folgende Maastricht-dommen (lJfR afsnit 9.2):

“Udtrvkket hesterni omfang” ma sâledes, der skal en positiv afgrcensning overladte bejajelser dels med hensyn iii dc/s

med iii befojelsernes karakter.” (mine

Kammeradvokaten

MAJ

-

i

“I

SIDE 4/18

27.

2011

§20

be

op rets

affolke afalmin

by

I

a/dc

hensn

i

i

i

Der stilles sáiedes ikke herudover krav om, at beføjelsernes omfang fasthegges mermere I andre relationer.

Om den hefojelse. der overlades, buyer en enekompetence eller en deli kompetence for den meilemfolkelige organisation, er sIedes uden betydning, jE Justitsministeriets forfatnings retlige redegoreise om Lissabon-traktaten (bilag D), afsnit 2.3.2.1., s. 16, hvor det anføres:

“I)el er I almindelighed ikke relevant for porgsm/ilet oni anvendelse afproceduren / grundlovens 20. om den me//emJölkelige mvndigheds kompetence lii at udove befo— jelser. som c/tcr grundioven tilkommer rigels mvndigheder, er en enekonipetence, /er oni medlem.sslaterne he/i’ el/er deivist bevarer deres kompetence (...).

Befojeisesfastheggelsen omfatter belier ikke de karakteristika ved de institutioner, der kan udove beføjeiserne, herunder deres sammensatning og vedtagelsesprocedurer. Det er sàledes ikke efter grundlovens § 20 nodvendigt, at en beføjelsesoveriadelseslov fastheg ger narmere om samniensatning og procedureregler for de institutioner, der skal udøve beføjelserne.

Hojesteret bar i Maastricht-dommen (UfR 1998. 800 H. afsnit 9.2) udtalt folgende om ladelsesbegrebet:

Anvendelse den kvaliflcerede procedure cf/er grundlovens § 20 er nodvendig i c/el omfring, del overlades til en international organisation at udove lovgivende, admini strativ el/er dommende myndighed med direkte virkning her i /andei el/er at udave andre befjelser. som cf/er grand/oven tilkommer rigels mvndigheder, herunder be,th jelse 11/ at indga traktaier med andre staler. “(mm fremhvning)

Heraf kan udledes. at befojelsesoverladelsen efter grundiovens § 20 sker til den internatio naie organisation sorn og ikke tii de enkeite institutioner, der matte vere oprettet in- den for rammerne af den internationale organisation.

I J ustitsm inisteriets forfatningsretl ige redegorelse om Lissabon-traktaten (bi lag D), afsn it 2.3.2.1.. s. 16, anføres endvidere:

“Del antages heller ikke at vcere afgorende for, om 20 skal anvendes. oin der bindeise med oi’eriadelse af h/.a. lovgivningsbefoje/ser kr’ves enstemmigheci el/er aleneflertal e’simpelt el/er kvali/lcerei) / den mel/emfolkelige mvndighed

Nâr befojelser sàledes er overladt tii EF/EU efter proceduren i grundlovens § 20 pa der, hvor vedtagelse af EU-lovgivning krawer enstemmighed i Râdet, rejser en endring af afstemningsreglerne i Ridet belier ikke i denne sammenheng sporgsmál om ny beføjelses

SIDE 5/18

27. 2011

Kammeradvokaten

iU

af

nrmere

el

over

i/or

omrâ

sdan

Kammeradvokaten

27. NIAJ 2011

overladelse, fordi befojelsen - som fastlagt i relation til sagsomráde og arten af myndig hedsudøvelsen - allerede tidligere er overladt. Anderledes yule det selvfølgelig have varet, sâfremt lovgivende befojelser, der kun kunne vedtages med enstemmighed i Rádet, ikke var blevet anset for at kreve anvendelse af proceduren i grundlovens § 20. 1 fald yule det have varet nodvendigt at anvende proceduren I grundlovens § 20 ved andringen fra en stemmighed til flertalsafgørelse, fordi den pâgeldende befojelse ikke tidligere yule have varet overladt efter proceduren I grundlovens § 20.

Sáfremt en overladt beføjelse ved en andringstraktat beskrives pa en ny made og eventuelt i forbindelse med institutionelle eller proceduremasssige endringer, uden at det saglige om râde for befojelsen eller arten af myndighedsudovelsen herved reelt ndres, opstâr der ej heller behov for overladelse afnye befojelser efter grundlovens § 20.

Eksempelvis anføres folgende om fleksibilitetsbestemmelsen i TEF artikel 235 (nu TEUF artikel 352) 1 Udenrigsministeriet og Justitsministeriets svar af 14. november 1985 til Folke tingets Markedsudvalg om brug afgrundlovens § 20 i relation til traktatfstelse afomráder fra artikel 235 (almindelig del, 1985-86, bilag 80) (bi1a AJ):

“Omfangel afde beføjeiser, sorn ved tiltrcedelsen er overladt Fallesskabets institutio ner, er sâledes Jzst1agt ved en henvisning til de foreliggende trakiater, herunder hiemmeisbestenmielsen I EOF-traktatens art. 235.

Dc befbjelser, som 1 dag kan udoves af Ràdet p grundlag af art. 235, er sàledes al/c rede overladt.” (min fremhavning)

Overladelsesbegrebet i grundlovens § 20 indebarer sâledes, at befojelser - defineret ved sagsomráde og myndighedsart - overlades fuldt ud til den internationale organisation, nâr proceduren i denne bestemmelse folges. En befojelse, der er omfattet af grundlovens § 20, overlades derfor ikke gradvis eller i fiere omgange, f.eks. fordi betingelserne for dens ud ovelse endres.

Som nrmere angivet nedenfor under 3.2 kan det dog ikke antages, at ordlyden afgrundlo vens § 20 direkte skulle udelukke, at den by, hvormed befojelser overlades, skulle kunne knytte konkrete forudsatninger til befojelsesoverladelsen, sáfremt en sádan forudsatning fremgar med den hertil fornodne kiarhed.

3.1.2 Sa?rligt am traktatwndringer - sondringen mel/em kodfikation og institutionel omfordeling pa den ene side og overladelse af nye befojelser pa den anden side

I relation til traktatndringer, eksempelvis Lissabon-traktatens bestemmelser om andring af det EU-retlige traktatgrundlag, skal den forfatningsretlige vurdering foretages pa grundlag af en sammenligning med det pa ndringstidspunktet gldende traktatgrundlag.

SIDE 6/18

Kammeradvokaten

27. MAJ 2011

Her er det efter grundlovens § 20 afgørende, om traktatndringen I forhold til det hidtil ga1dende traktatgrundlag indebarer overladelse af myndighedsbeføjelser til den met lemfolkelige myndighed, jf. Justitsministeriets Lissabon-redegørelse (bilag D), afsnit 2.3.2.2.

I den forbindelse henvises ogsá til Max Sorensens responsum fra 1971 til Folketingets Mar kedsudvaig I forbindelse med behandlingen aftiltrdelsen, optrykt i Juristen 1971, s. 434, hvor følgende anføres (s. 437):

“Onskes del at foretage en udvidelse qf Fwllesskabernes virksornhedsomràde el/er at oprette nyc organer el/er lillwgge de beslàende organer vtesentligt nyc opgaver, m en anden fremgangsmâde frlges, nemlig en cendring af traktaten ifolge art. 236. En sdan cendring bliver first bindende, nâr den er ratifIceret af al/c medlemsstater i overensstemme/se med deres statsretlige regler, jf art. 236, sidste stk. Indebcerer ten dringen en overdragelse afnye beftujelser i 20forstand, màfrerngangsmâden ef ter denne paragraffolges for Danmarks vedkomniende. “(mm fremhavning)

Indsattelse af udtrykkelige hjemmelsbestemmelser for at pracisere en kompetence og/eller andre i den mellemfolkelige myndigheds sammensetning, procedurer eller arbejdsgange m.v. indebrer ikke overladelse af nye beføjelser til den internationale organisation, men alene en andring i udøvelsen af beføjelser, der allerede er overladt, jf. Justitsministeriets Lissabon-redegørelse (bilag D), s. 17-18.

3.2 TiItradeIsesIovens § 2 og eventuelle forudsatninger knyttet hertil

3.2.1 Tlltrcedelseslovens betydning for pligten til at anvende proceduren I grundlovens 20 -forudstetningssynspunkter

Af Justitsministeriets Lissabon-redegørelse (bilag D, s. 1 8) fremgár en mulig modifikation til det ovennvnte udgangspunkt om, at institutionelle omorganiseringer ikke krever an vendelse afproceduren I grundlovens § 20:

“Et scer/igt sporgsmOl er, om cendringer i den meilemfolkelige myndigheds interne organisation my. kan indebtere, at de forudscetninger, som en tidligere §‘ 20-by er gennernfort under, brister - med den virkning, at § 20-/ovens overiadeise afbefoje/ser jOrfatningsrel/igt mO anses for borifaidet.

Belydningen heraf vil i givet [aid were, at der ma gennemfores en ny § 20- procedure, selv om der ikke er tale om overladelse afyderligere befo/elser til den me/iemjOikeiige myndighed. Der vii a/tsO were tale om en 20-procedure, der ikke

SIDE 7/18

1

I

I

umiddelbari foiger grundloven der overlades en Jorto!kning den tidligere 20-by, herunder dens Jirudscetninger.

havninger.)

bilag Justitsrninisteriets redegarelse anforer

“Jusiiisrninisieriei er enig at ikkejör

at orgunisalion mv.

Nice-traktaten (bilag AK). principle! belragtning

forto/kes mere vurdering

at Ibiger of/oven,

er betinget tiltrtedelseslov

sam anfart dissefortuiratninger.

pagceldende Zahie bero

Den den hidtidige traktal

Nice-redegorelsen

“For/atningsrellig praksis med procedure og

anfører Justitsministeriet endvidere:

op/lue/se, al der denne karakier, at del forudccet

ges meget va!senthge tendringer an/one er pâkra’vet at anvende grund/ovens

fremhevning)

henvises endvidere Justitsministeriets redegørelse Amsterdam-traktaten (bilag AL).

3.2.2 Ncermere am tiltrcedelsesloven hertil knyttedeforudsietninger

af oktober Danmarks af (herefter tiItrdeIses1oven) indeholder Folketingets samtykke ratifikation af Dan-

marks af institutioner efter grundlovens traktaterne af retsakter EU-traktater

fbng er fastsat skahers institutioner”.

regulerer institutioner.

grundloven traktater

overladelsen af beføjelser Danmark

indeholder

opregning af

del Fcelles

ikke

fra 200! orn

nye be!ii/e1ser,). men

til

159.

udelukkes, rnvndighed.

herorn:

en

158

del en ma den

en beslemi

(bi!ag

sorn

(rn/n fremhcevning)

Pa

Der

hensvn iii cent/ringer EU—instituiionernes organ/so—

tion,

sammensceining

til

1972 om

EF (nu EU). Lovens 2 20.

den uden

fra 1997 orn

kan et

20.

2 de

Lov nr. 447

og

De

Icr

til

4 en

til EU’s de

fra Eli’s m.v.. som !ovens

Iyder som følger:

2. Be/b/cfser, som c/len clet tie

(m

og

4 ncevnte frern ing)

nigets nivndigheder, kan Dc europceiske

af

of

af

herafmd

§

I,

frem

izter

a/he!

a/den ufHenrik

bgger pa

pa

udfra

II.

tiItrde1se

europiske F1Iesskaber ikrafttrdeIsen af EU

ti1trdelse

om of

i

(da

Justitsrnin isteriet folgende sa/edes. over/tide/se

(mine

I

kan

og og

ningcsvnspunkt sam

AK)

og

omhand

mens vedrører.

Lovens

Endelig

tilkommer

udoves

2

s.

20—fm’

s.

i

in. cxl

s.

c/el

ii

11.

3

23

2

/

in

Kammeradvokaten

27. iU 2011

v.

je/set

§

af

foreta (mm

§ §

§§

§

,

xxiv.,

hvn

SIDE 8/18

27. NIAJ 2011

Af bemarkningerne til bestemmelsen fremgár følgende. jf, Folketingstidende 1971 -72, 1ag A, sp. 4540:

Denne hestemmeise indehwrer, at befo/elser, der tilkommer rigets rnvndigheder I henhold til grundlovens 20, overiades iii Dc Europwiske FceI!esskabers institutlo ncr i del om/ang, dci /iilger afde enkelte artikier I de traktater m. v., der er gengivet i

og 2 ill lovforslugei, Fceiiesskabernes instilutioner har kun de beføjeiser, som bestemme/serne i trakiaterne tilicegger dem.

Tildeling yderligere befojelserförudswtter en traktatcendring, der skal ratiflceres I overensstemmeise med mediemsstaiernes förfatningsma?ssige bestenimeiser, Daninarks vedkornmende under iagttageise reglerne 1 grundiovens § 19 og § 20.” (mm fremhvning)

Der henvises endvidere til bemrkningerne til tiltrdelsestraktaten af 22. januar 1972, der er optrykt i ti1trde1ses1ovfors1agets tilkeg 1, s. 6, hvor det hedder, jf. Folketingstidende

197 1-72, Tilheg A, sp. 4576:

“Tiltra?delsestraktaten trceder i kra/1 1. januar 1973, sqfremt de seks oprindelige iemsstater og ci el/er flere ansogerlandene har rat’fIceret den. Hvis ikke a/ic fire

ansoger/ande ratjticerer, irceder traktaten aitsa I krafi ficerer. Art. 2 giver Ministerràdet bemyndigeise iii I hed at jöreiage de tilpasninger I ti/trcedelsesbestemmelserne, som er en nodvendig

folge denne situation. Det drejer sig Iforste rcekke om de vigtigste institutionelle bestemmelser, hvor en ojeblikkeiig cendring er en betingelse for, at de pàgceidende organer kan flingere. Disse cendringer vii ikke berore omfanget befojeiser, sam Danmark overiader EF’s instilutioner, grundlovens § 20.” (niinefremhcevninger)

Af tiltrede1sesIovens ordlyd og forarbejder fremgâr sâledes, at befojelserne omfattet af grundlovens § 20 er overladt til EU’s tidIigere EF’s) institutioner generelt - og ikke speci fiki til de konkrete institutioner, som i medfor af EU’s traktatgnindlag er tillagt de enkelte befojelser, og at tildeling af yderligere befojelser, men altsá ikke andring af institutionelle forhold, skal behandles efter reglerne i grundlovens § 20.

Dette afspej Icr for det første, at Folketinget og regeringen allerede i 1972 lagde til grund. at grundlovens § 20 ikke stiller krav om, at institutionelle som ikke i sig selv berer overladelse af nyc beføjelser, skal behandles efter grundlovens § 20, som ovenfor under punkt 3.1.1.

de ansogeriande, der straks og ved enstemmig

SIDE 9/IS

Kammeradvokaten

“Tii2

Ti!

for

med rail

mdc nvnt

bilag]

af

of

af

af

for safaid

ndringer,

afde

if

27. 2011

Formuleringen afti1trdelsesIovens § 2 er, for det andet. udtryk for et bevidst vaig fra givers side om at undlade at gore befojelsesoverladelsen betinget at alle eller visse afde institutionel be forhold forbi iver intakte.

Det har sáledes I forbindelse med vedtagelsen af ti1trdeIsesboven weret Iagt til grund. at proceduren I grundlovens § 20 fremover kun skulle anvendes pa fremtidige traktatandrin ger. nàr disse traktatndringer overladelse afnye befojelser i § 20’s forstand.

I udenrigsøkonomirninisterens fremstte1sestaIe til den oprindelige tiltrade1ses1ov fra 1972 anfortes I overensstemmelse hermed, Folketingstidende 1971-72, Forhandlingerne, sp. 3631:

“En endring aftraktaten kan ifoige 236 kun ske. hvis landene beslutter cendringer ne pa grand/ag a! ,forhandlinger pci en konf’rence mellem medlemslandene og tatet er godkendt ejier hvert lands slatsretlige regler. For Danmarks vedkommende indeba?rer dette, atfolkelingets godkendeise skalfrreligge. Er der yderligere tale am, at cendringerne tilkegger Fcellesskabets organer nyc overnationale befojelser, kra? yes grundlovens 20 iag!taget, dvs. vedtagelse vedfem sjeitedelesflertal ifolketinget el/er, hvis der kun opnás simpeitfiereal, godkendelse ved en folkea/stemning som nu, hvor vi skal tiltrcede Rointrakiaten. (mm fremhevning)

Af Folketingets Markedsudvaigs af 25. august 1972 frerngâr blandt andet, jf. Folketingstidende 1971-72. B, sp. 2801 og 2810-11:

“Udvalget har droflet de sporgsmál, som anvendelsen afgrundlovens § 20 giver ledning ill, og stillet en rwkke sporgsmàl til udenrigsokonomiministeren heroin. svarelserne er optaget i bilag 2. Det erfiertallets opfattelse, at disseforfatningsretll

ge sporgsmá! er blevet grundigt og klan og at iuerva?rende lovforslags enelighed med grundloven er hcevel over enhver tvivh

Dc institutionelle förhold inc/en for EF er fit en vis grad i stoheskeen. Som Jhlge cif mediemskredsens udvidelse sker der en forage/se afmedlemsaniallet i de nuvcerende institutioner. Endvidere er sporgsmálet am en styrkelse afinstitutionerne denenför det plan/agte europceiske topmode i oktober 1972. Endelig er der nylig fremkommet en betcenkning (Vedel-rupporten,) vedrorende de i i EF diskutere c/c pro blemer omkring en udvidelse Del europteiske Parlaments befojelser.

Pa Icengere sigt ma det/örudses. at c/er efler EFs udvidelse vii b/lye trui%’t beslutnin ger. sorn kan begrunde droftelse ii:stilutionelle sporgsmál. Dette kan jSeks. blive aktuelt / firhindelse med en europceisk valutaJönd el/er en regionafond. Men behovet her/or cf/er ,flertallets mening netop basere sig nyc samarbejds

SIDE 10/18

Kammeradvokaten

IU

af

indebrer jf

betnkning Tillg

resul

an Be

dagsor for

af

beist,

afde

revis

pa

enfrnvet

by

for

m

p

I

st’rkeIse iiistilutwner eventuelt

saminenIueng med er der grund

bejajelser for I

Itegger/lertallet

parlamentariske at

holdregler at iraktaier/örudseie arhe/domrader

fremhavninger)

Afdet aftiltradeIses1ovens afgrundlovens

insttutioner sammenhang af Efleifolgende pruksis

af

af

traktat

institu af

ratifi

befrjelser.”

andringer tiltradeIsesloven afde

afproceduren

af

bernrkningerne af af i

af

jf.

c/icr ger mere

fremhvning)

detfremgâr enslenimighed

rigets

/‘l1es overdrages Der derimod

for institutionernes

af

er lraklatens/brskellige a/itemmngsregier orn (endring afttemningsreglerne pa omrdder

at kvaIficeretflertuI) finde

omrader, en EEc i ogede disse. den /örhindelse desmedenudvik/ing, matte ensti’rke/sea!EFsinsUtutioner,trw//es

iii en styrkelse fremhwve den kendsgerning,

sainilige medlemsiande (mine

pa.

kra?fter. Endvidere iii en inddragelse af og de eksisterende

ci kommende EF-samurbe/de skal godkendes med disses for/ainingsincessige regler.

citerede uddrag irerngar, Foiketingets tlertai har tilsiuttet sig regeringens forstâelse og dermed 20 ligesorn flertallet udtrykker

ventning om. at EF-sarnarbejdet efterfolgende blive udbygget form styrkeise

eventuelt

med afgivelse

enkeite regeringen,

yderiigere beføjeiser pa nyc

fremgár tilsvarende, at hele vejen igennem har

det eksisterende 20. hvis der overlades nye

omráder. 3.2.3

Af forarbejderne cfterfoigende det forbindelse med behandlingen

sàvel Foiketinget anvendelse

forstand, og beslutningsprocedurer sâiedes kan gennemføres uden anvendelse

fast antaget grundiag alene hefojeiser tioner elier

20.

Eksempelvis anfores det kation Den

Folketingstidende 1985-86.

grundlovens intern omfordeling befojelser meHem

200 marts Akt. der er vedtaget efter proceduren

5047:

om Danmark grundlovens

befo/elser, som deres

tiltrwdelsen Den europceiske grundloven tilkommer myndigheder.

de specifikke vllkár Tiisvarende anfores det tiltnedeiseslovens udenrigsministerens svar maj

sker udovelse

en

Folketingets Markedsudvaig om grundlovens 20

ordIi’d tall. Delte muliggor, en

lii kan

200 bilag 4) AM): visse

sled.

I

i

i

i

i

sorn

soni iilsigc’

overensstL’mmelse

vwgt a!

live ikke

at

sorn at Eeks.

A. sp.

vii i EF’s til EF

til de

ret

til

i 20’s

“Ved

“Som

Lendringsiove at

Ak!

(L

i

1986

ikke nyc

EU’s

i

om

til

rcekke

1986

ikke

Kammeradvokaten

for—

i

§- §-

krver

§

§

§

§

(mm

§

§

(bila

SIDE

U

kr€ei’er

2

i

al’

L

12.

19,

2 7. -

2’c

27. 2011

af

derjwvnsi

afde

Europiske FIies TiiIg

af

af

I af

ndringer

for

v

wndrin

feks.

ndringer

af

af

af

fra

11i18

Kammeradvokaten

27. ‘I.I 2011

Ved iiltrwde/sen af Den europwiske fa?lies Akt gives institutionerne ikke befijelser til pa nyc omrader at udsieder regler. sorn jörpligter borgerne.

Del er pa denne haggrund, at del i berncerkningerne til jörsiag til by om wndring qf by orn Daninarks tiltreedelse af Dc europteiske Fcellcsskaber anfares. at der ved iii irct’delsen af Den eziropeiske frelles Ak! ikke overdrages iive befo/elser, dcr nodven diggor en vendelse at grundbovens 20.” (mm fremhvning)

I trad hermed hedder det i udenrigsrninisterens svar af 14. november 1985 til Folketingets Markedsudvaig om brug af grundlovens § 20 i relation til traktatfstelse af omrâder fra artikel 235 (almindelig del, 1985-86. bilag 80) (bilag AJ):

“Medens § 2 / iiliredelsesboven sorn krwvet af Gri. f 20 fristicegger orn/inget afbefo jelser, sorn overlades, er det karakieristisk, at de organer, som kan udove befojelser ne, ikke er speclceret. Hen bigger, at institulionerne kan tendres. Endvidere kan del udledes afformuleringen 2, at dci ikke erfastlagi, hvilke befojelser de enkelte in stilulioner skal udove. En vis omfordeling af befojelser mel/em institutioner kan ledes ske. Endelig ses dci, a! trakiaternes ,förske/lige afstemningsregler ikke er om tult el/er pa anden made fastlást for fremtiden. Det erfeks. ikke besteint, at overlad Ic hefö/elser kun kan udoves pO de hei’ingelser. soni var fastlagt I traktaterne pa tids—

punklel for Danmarks iiitrcedelse. “(mine fremhvninger)

Yderligere kan henvises til udenrigsministerens besvarelse af 17. december 1997 af spørgsmâl nr. 10 1 forbindelse med Folketingets behandling af Amsterdam-traktaten, jf. Folketingstidende 1997-1998, Ti1lg B, s. 1036, 1 .-2. spalte, hvor det hedder:

“Dci bemcerkes I den jörbindelse, at den omsicendighed, at en hjemmelsbestemrnelse udvides, ikke indeba’rer en ydenligere ovenbadelse af hefa/elser, sâfremt den tilsva rende hjennnel allerede gyldigt kan stotles pa andre besteminelser / den gceldende trakiat, herun(/er EF-Trakiatens artikeb 235. I so laid er der alene tale om en omfor deling inden for trakiaten og ikke oin over/adelse af nyc befojebser. Der henvises nceninere tib .Ju.siitsniinistcniets redegorcise pkt. 2.3.2. b. “(mine fremhvn inger)

En tilsvarende forstâelse afgrundlovens § 20 er lagt til grund i samtlige Justitsministeriets § 20-redegørelser udarbejdet i forbindelse med tiItrdelsen og andringerne af EU’s traktat grundlag fra og med Danmarks tiltniedelse afEF 11973, herunder i

- Justitsministeriets redegørelse fra 1972 om Danmarks tiltrdelse af de europiske fl1esskaber (biIa2 AN), afsnit IV, pkt. 2, litra c), s. 24, 4. afsnit,

- Justitsministeriets redegorelse fra 1992 om Maastricht-traktaten (biIa AO), afsnit 1.3.2.1.2.. s. 16-18,

SIDE 12/18

a

af

I

Kammeradvokaten

27. NIAJ 2011

-

-

-

§

-

- -

- -

§

SIDE 13/IS

i

i

i

i

i

i

I

Justitsministeriets redegorelse fra om Amsterdam-traktaten (bilag AL), afsnit 2.3.2, litra 9-10, Justitsrninisteriets redegorelse om Nice-traktaten (bilag AK). afsnit 2.3.2.. litra l23-I24. og

Justitsministeriets redegørelse om Lissabon-traktaten (bilag D). afsnit 2.3.2.2.,

den forbindelse bemarkes, at de nedennawnte andringstraktater og akter, der alle er trádt af Danmark uden anvendelse af proceduren grundlovens 20, indebar ganske v sentlige andringer af EUs institutionelle ramme. herunder blandt andet omfordeling af føjelser mellem institutioner og/eller andringer beslutningsprocedurer:

budgetndringstraktat fra (budgettraktat (EF-Tidende 1977 359. hvorrned Europa-Parlarnentet fik tildelt befojelser vedrørende budget,

Akten om indforelse af direkte vaig Europa-Parlamentet fra 1976 (EF-Tidende 1976 278.

Den Akt 1986 (EF-Tidende hvormed Parlamentet fik storre indflydelse pa Iovgivningsprocessen kraft af indforelsen en ny samarbejdsprocedure, ligesom Râdet mulighed for at vedtage lovgivning med kvalificeret Ilertal stedet for enstemmighed pa rádet for det indre marked.

rakke omráder. herunder

Nice-traktaten fra (EF-Tidende tutionel reform med henblik tilpasning af eiide udvidelse af unionen med nyc medlemsstater, herunder

d)

der indebar en omfattende institutionelle ramme den

overgang fra enstemmighed til kvalificeret flertal pa en omráder, undring afdefinitionen kvalificeret flertal. andring enkelte medlernsstaters stemrnevagt andring af Kommissionens sammenstning, sâledes at antallet afkommisserer pa sigt buyer lavere end antallet afmedlemsstater, herom serligt Justitsmini steriets notat forholdet rnellem grundlovens 20 og en mulig

reglerne om Europa-Kommissionens sammensetning steriets redegorelse om Nice-traktaten (bilag AK), andring af Kommissionens formands befojelser. samt endring af reglerne om domstolssystemets struktur fremtidig reform afdornstolssystemet uden

bilag Justitsmini

EU med henblik pa en og

291, 9), 1986 (Portugal og Spanien) (EF-Tidende 302, (Finland, Sverige og

Udvidelsestraktaterne fra ((irakenIand) (EF-Tidende

Europske F1Ies

afde

afet

rkke Rdet.

traktatndring,

til be

Europa af

iser om

insti forestá

ndring af

Ost

b), s.

1997 fra 2001

b), s.

18.

-

EU’s

s. 16-

L s. 1),

a) 2.

1975

fra

II)

b)

c)

e)

til

EU’s

1987 L 169, s. 1),

L

s. 5)

fik

en

2001

orn

2001 C 80, s. 1), p EU’s

10

til

2 til

1981

se

s. 9), 1995

1979 L

s.

1985 L

27. 2011

§

§

§

§

1.

1.

1.

--

§

SIDE 14/18

i

i

i

I

i

i

i

1U

rig) (EF-Tidende 1994 241. 9). 2004 (Cypern, Estland. Letland, Litauen. Malta, Polen, Slovakiet. Slovenien, Tlekkict og Ungarn) (EF-Tidende 2003 236, 17) og 2007 (Bulgarien og Rumamien) (EU-Tidende 2005 157, 11), hvorrned Danmarks indtlydelse EU’s besluttende organer løbende er blevet vasent1igt reduceret.

Herti! kommer, at Europa-Parlamentets indtlydelse pa lovgivningsprocessen blev vasent1igt styrket ved Maastrieht-traktaten kraft indforelsen den fa1les beslutningstagen (nu alrnindehg beslutningsprocedure), uden at dette sig selv fandtes at yderligere suveranitetsafgive1se grundlovens 20’s forstand.

4. 4.1 ikke nyc

Til støtte for den nedlagte friflndelsespástand gores dci Lissabon-traktaten ikke nødvendiggør overladelse

Iovligt er gennemfort uden anvendelse der giver anledning til overvejelser

tre hovedkategorier, henholdsvis

til EU

at Danmarks ratifikation nyc beføjelser til EU, hvorfor

grundlovens 20. til grundlovens 20, kan

Dc dele retligt set inddeles

I)

2)

3)

institutionelle beføjelser og strømlining beslutningsprocedurer (jE ovenfor afsnit pkt. 3, 5, 6, 7, 9, 13),

kodifikation ge for afsnit

ret, tydeliggorelse kompetencer og der efter deres karakter ikke omfattes 20 (jf. oven-

pkt. 14), og

der er omfattet danske forbehold (protokol nr. 22 om Danmarks stilling). og sorn ikke del

Ti! belysning traktatbesternmelsernes fordeling pa de tre kategorier endvidere som bilag AP de sagsogtes stottebilag A for Højesteret, der tillige indeholder en oversigt over de sagsogerne paberabte eksempler under formalitetssagen.

Dc omtvistede hverken hver for sig eller samlet overladelse nyc beføjelser til EU, hvorfor ratifikationen hverken kunne eller skulle fores efter proceduren grundlovens 20. jE ovenfor afsnit orn anvendelsesomrâdet for 20.

C s.

I,

11. 12,

L s.

8, 10.

L s.

3

§

af

af

befojelser

gldende, af

afproceduren iforhold

indebere

ANBRINGENDER Lissahon-traktaten overlader

af tradelsen

aftraktaten, omlgninger af

afgaIdende andringer.

af

afeksisterende øvri afgrundlovens

2.4,

ndringer, af

eren

afde aidenne retssag,jf. ovenforafsnit

af andringer indebarer

nvnte fremlgges

af gennem

aftraktaten

Kammeradvokaten

til

Kammeradvokaten

27. iAJ 2011

I den sammenharng henvises I det hele til Justitsministeriets og Udenrigsministeriets rede gørelser om Lissabon-traktaten (bilag D og E) og til de sagsøgtes sammenfattende proces skrift af 29. november 2010 for Højesteret (bilag AH), afsnit 3.3.2, s. 11-37.

Om det af sagsogerne bernevnte “ratihaberingsproblem”, jf. sagsøgernes sammenfattende processkrift af 29. november 2010 for Hojesteret, pkt. 60-72, s. 16-19, bemarkes srIigt, at Hojesteret i sin dom I Maastricht-sagen, UfR 1998, 800 H, udtrykkeligt fastslog, at EU Domstolens retsskabende virksomhed inden for EU-traktaternes rammer er fuldt forenelig med sàvel grundloven som med de forudsetninger, som er Iagt til grund ved tiltrde1ses1o- vens vedtagelse.

I den forbindelse henvises ogsá til Justitsministeriets redegorelse af 11. maj 2009 for for holdet mellem EF-Domstolens kompetence og grundloven (biIa Ag), pkt. 4.2.2., s. 29-31.

For vidt angâr den af sagsogerne pástáede forringelse af de demokratiske vilkâr I EU, herunder udvanding af Danmarks indflydelse, henvises først og fremmest til de sagsogtes sammenfattende processkrift af 29. november 2010 for Hojesteret (bilag AR), afsnit 3.3.2.1,1., s. 13-14.

Endvidere henvises til Hojesterets bemarkninger i Maastricht-dommen, UfR 1998, 800 H, hvorefIer

“Del m anses for overladt lii Folketinget at tage stilling lii, om regeringens deltagel se / EF-samarbejdel bar were betinget afyderligere demokratisk kontrol. Højesteret finder heller ikAe / denne henseende noget grundlagfi)r at anse tiltreedelsesloven for

grundlovsstridig.”

Hojesteret har sáledes fundet, at vurderingen af de demokratiske vilkâr i EU bor overlades til lovgiver som folge af sporgsmâlets altovervejende politiske karakter.

4.2 Danmark har under alle omstarndigheder ikke overladt nyc beføjelser

Subsidiart gores det geIdende, at selv hvis Iandsretten mod forventning matte finde, at en fu1dstendig opfyldelse af Lissabon-traktaten nodvendiggor, at proceduren i grundlovens § 20 anvendes, indebarer dette ikke, at Danmark har overladt nye befojelser til Unionen I kraft af tiItradelsen.

Af by rir. 321 af 30. april 2008, vedtagelsesproceduren og forarbejderne til ndringen af ti1trdelsesboven I forbindelse med ratifikationen af Lissabon-traktaten fremgâr det, at der ikke med loven er overladt nye befojelser til EU, jf. bl.a. de almindelige bemarkninger til L 53, afsnit 1. Det folger heraf. at Danmarks ratifikation af Lissabon-traktaten - uanset trakta

SIDE 15118

1AJ

Fivis

fThde. at EU’s

til

EU’s

EU’s

I

nr.281

1993 EU’s

nr.

nr. 6. uni

I

ndres,

EU

lag

sebv

Dc

til

EU’s

befojel pâgldende vare

págldende

Sarligt

by pâkrvet.

Subsidirt

forudsatningerne gldende,

by

sr1igt fremhves,

by

tiItreden ndringer

ikrafttrden

forudstninger

gbdende,

forudstningssvigt forudstninger.

sidst

Lissa

I

I

I

-

i

I

11. I

I

konkrete “rundloven

traktatens endringer af derfor nodvendiggor

heraf gennemfort overensstemmelse

Danmark af eller af Lissabon indebarer overladelse af

geme derfor stemmelser gennemfort

konkrete uanvendelige efter

af

for

grundlovens yule retsvirknin traktatbe

traktatendringer

marks

rekke afandre

Lissabon-traktatens af traktatgrund)ag nodvendiggor afgrundlovens

traktatgrundlaget Lissabon-traktatens herunder navnlig

tiltradelsesakten

endvidere af

Maastricht-traktaten Amsterdam-traktaten Lissabon-traktaten.

tiltrdelsesIoven af oktober andret af ti1trdeIsesbovens

forudsatter,

forarbejder, forudsatter, traktatgrundlag efterfolgende Lissabon-traktaten, af proceduren i

forbindelse

af retlige forudsatninger overladelsen af befojelser tiltrdeIsesloven,

Betydningen afeventuelle

tradeIsesIoven bon-traktatens andringer af forudsatningcr indeberer

uanvendelig i forudsatning.

efter grundlovens

forventning matte gennemforelse Danmark af

traktatgrundlag konsekvenser

eventuelle Lissabon-traktaten

athenge af konkrete

Kammeradvokaten

tens indhold og den retlige vurdering med

er

i

flere 20,

landsretten matte ser og

gennemforelse hidtidige traktatgrundlag anvendelse proceduren i

en

de

nyc

matte

der 972 sorn

sâledes grundbovens

vre. at er

Danmark om

gores det grunde

EU-retsakter udstedt i henhold Danmark, indtil de

20.

proceduren i grundlovens Dan

at

anvendelse

forud for ta-aktatgrundlag ikke kan arndres sàledes. som det er sket med

4.3

anden heller ikke

20.

Der er intet i at

fra 1972,

og

[)er er ved

intet i 28. april

(dvs. og 322

447

1998) eller

der som det er sket med

20 er

den skal til det politiske grund

at

ikke uden at anvendelse

kan

at der ma sondres mellem for beslutningen om det danske rnedlemskab

knyttet idet alene

finde, at

og de

for rnevnte er rebevante i relation

til EU efter vurderingen 20.

at hvis landsretten mod

4.4

heihed er bristede

gores det indeholder retlige

hidtidige er bristet. dette

Danmark. retlige

og at

i medfører, at

nodvendigvis. at vii

retlige sin

den

27.

2011

§

§

§

-

-

§

tib

§

SIDE 16/18

Kammeradvokaten

27. 2011

4.5 Provelsesintensiteten

Det gores endvidere gIdende, at domstolene bor udvise tilbageholdenhed med hensyn til grundlovsprovelsen af de nedre grnser for grundlovens § 20, og at der derfor bor vre Ct kiart grundlag for at tiIsidestte Folketingets og regeringens beslutning, hvorefter anvendel se afproceduren i grundlovens § 20 ikke var pâkrvet i lorhindelse med vedtagelsen aflov nr. 321 af 30. april 2008.

Processuelle meddelelser

til de sagsogte kan stiles til Kammeraclvokaten v/advokat Peter Biering. Vester Farimagsga de 23. 1606 Kobenhavn V (j.nr. 80-1066 BIE/RHO/SAN).

Momsregistrering Dc sagsogte er ikke mornsregistrerede.

Dokumenter, som páberâbes: Bilag All: Dc sagsogtes sammenfattende processkrift af 29. november 2010 for Hojesteret.

Bilag AJ: Udenrigsminisleriets svar af 14. november 1985 til Folketingets Markedsud vaigs om brug afgrundlovens § 20 i relation til traktatfiestelse afomrâder fra ar tikel 235 (almindelig del, 1985-86, bilag 80)

Bilag AK: Justitsministeriets redegorelse fra 2001 om visse forfatningsretlige spørgsmál i forbindel se med Danmarks ratifikation af N ice-traktaten.

Bilag AL: iustitsministeriets redegorelse fra 1997 for visse forfatningsretlige sporgsmàl i forbindelse med Danmarks ratitikation af Amsterdam-traktaten.

Bilag AM: Udenrigsministeriets svar af 7. maj 1986 af Folketingets Markedsudvaigs spørgsmâl om grundlovens § 20 (L 200 - bilag 4).

Bilag AN: Justitsministeriets redegorelse afjuli 1972 for visse statsretlige sporgsmál i for bindelse med en dansk tiltradelse afde europiske fllesskaber

SIDE 17/18

IU

3.

A br

orn

11. rnaj

2011

27. 2011

Danmarks sagsogtes

marts

Højesteret

statsretlige spørgsmâl

oversigt over sagsøgernes

forholdet

redegøreise Domstolens kompetence grundloven.

Kobenhavn,

18/18

Kammeradvokaten

Bilag AO:

Bilag AP:

Bilag AQ:

notat

1992 om visse Den Union.

ved

Dc pier.

den 27. maj

Bieriig

med

2009 for

mellem

og

Kam

Europiske

eksem

EF

vPeter *

Justitsministeriets af ti1tradeise afTraktaten

stottebilag

Justitsministeriets af

meradvokaten

SIDE


 

 

 

 

 

 

Page 2 of 4

«StartPrev1234NextEnd»