Euro, ØMU og økonomi

Stabilitetspagten er et centralt problem ved ØMUen, 2004

De krav, der stilles i Euro-systemet til medlemmerne af EU's Økonomiske og Monetære Union (ØMU), er en følge af, at dette projekt indebærer et valutamæssigt skæbnefællesskab.


Dette er ikke uproblematisk: Et af de centrale krav til ØMU-medlemmerne findes i EU's såkaldte Stabilitets- og Vækstpagt, der forbyder budgetunderskud på mere end 3% af landets bruttonationalprodukt. Hvis underskuddet overstiger denne grænse, skal landets regering revidere budgettet og indbetale/ deponere milliardbeløb i Den Europæiske Centralbank. I efteråret 2003 konstaterede EU's ministerråd, at Eurolands 2 stormagter, Tyskland og Frankrig havde overtrådt 3%-reglen; ikke des mindre accepterede ministerrådets flertal de to landes tilsidesættelse af EU's stabilitetspagt. Disse regelbrud har i januar 2004 fået EU-kommissionen til at indstævne ministerrådet for EU's domstol.
Grundproblemet er, at rådigheden over de offentlige budgetter - skattetryk, afgiftsniveau og på den anden side det offentlige serviceniveau - rummer en dagsorden, der er helt central i den nationale politiske proces.


Problemet er, at Stabilitetspagtens krav betyder, at EU således får magten til at gribe afgørende ind denne proces. Hvordan retssagen vil forløbe, kan ingen forudsige; men det aktuelle dilemma er umisforståeligt. Det er formuleret præcist af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der (Berlingske Tidende 15. januar 2004) har bedømt sagen med dette pessimistiske ordvalg:
».. der er vel ingen der tror, at Frankrig og Tyskland vil bryde sammen og sige undskyld og betale en milliardbøde til Fællesskabet bare fordi de bliver dømt til det? En sådan situation vil blot blive endnu en understregning af, at de to store lande i en given situation er parate til at blæse på aftaler og fællesskab«.